Forventninger:

Jeg havde valgt ikke at flyde hovedet med en masse forventninger inden jeg skulle til at arbejde på Hoa Hong i Vietnam, men derimod nyde min sidste tid i Danmark med familien, venner og det jeg elsker ved Danmark. Lars havde forbedret os godt på hvad der kunne komme som et chok for os som dansker og jeg må indrømme der ikke er meget der har slået mig bagover. Havde for det meste os kun hørt godt om Vietman fra alle de utallige dansker der havde været, for hver gang man siger til en man skulle til vietman og være i et halv år så skulle man da lige have alle deres historier og hvad man selv skulle se nå man kom derned. Så til sidst må jeg indrømme at jeg ikke fortalte folk jeg skulle til vietman da jeg synes man overlever så meget mere ved at tag tingene som de kommer og man har jo et halv år til at lærer en kultur, hvor man ikke bare er turist selvom jeg aldrig har været i et land, hvor så mange glo på en nå man gå ned af gaden. Så forventninger er ikke noget for mig, så derfor har jeg ikke lave det store research arbejde inden jeg skal starte et nyt sted og det har jeg aldrig gjort. For mener at det kan sætte en bariære og måske endda skabe nogle dumme fordomme som kan sætte begrænsninger for hvad man gør som pædagog fordi andre ikke har lykkes med det eller man kommer til at have en helt forkert forforståelse for stedet ind man starter.   

Men mine forventninger har været at jeg har glædet mig som et lille barn til at for lov at opleve en anden kultur som man for lov til at komme rigtig tæt på. Tror at hvis man skal helt tæt på, er det ikke bare nok med et halv år for det er jo et kæmpe lang med så meget historier og menneske typer, men os sprog bliver et problem for at komme helt tæt på, da der ikke er mange der snakke engelsk. Men det er jo bare mine fordomme; )  men det at være et halv år på udebane er jo en kæmpe chance for at udvikle sig som menneske og som pædagog. Så skal suge til mig af alle de gode ting der kommer fra de bedste måder at lærer fra sig til den værste mad forgiftning.